GoWish Partner

Er du vores SME Partner Manager?

I Ønskeskyen ønsker vi os en ny medarbejder. Drømmer du om at blive en del af et
sprudlende hus, som hver dag gør sit bedste for at skabe værdi for vores mere end 2
millioner brugere og 2.500 partnere? Så er denne stilling måske noget for dig.

Ønskeskyen er Danmarks største online platform til ønske- og huskelister. Vi leder nu efter
en kompetent, ambitiøs og relationsskabende SME Partner Manager, som skal indgå i
vores voksende team. Du vil blive en del af et dynamisk hus, hvor der er fart over feltet og
god energi. Du kommer til at arbejde med de sejeste brands inden for kategorierne mode,
beauty, sport, interiør og mange andre.

Partnerne som du vil præsentere vores løsninger for, har vi allerede en relation til, da vi
sender dem trafik fra Ønskeskyen.dk.

Hvad skal du lave?

  • Præsentere vores løsninger for nye mulige partnere (telefonisk og online)
  • Fokusere på salg og fastholdelse af små og mellemstore partnere, herunder opsalg
    til eksisterende partnere
  • At bidrage med optimering af systemer, performance tools og anden
    salgsfremmende aktivitet, så SME-Teamet får optimale betingelser
  • Bidrage til sparring af nye produkter og tiltag

Hvem er du?

  • Du har erfaring fra salg via telefonen og/eller online
  • Du er resultatorienteret med en stærk kommerciel forståelse
  • Du trives med dialog og er en stærk, ydmyg forhandler
  • Du kan arbejde selvstændigt og målrettet, men i tæt dialog med teamet
  • Du er ihærdig, struktureret og loyal
  • Du er en teamplayer og bidrager til at opnå fælles mål
Ønskeskyen er en online platform til at oprette og dele ønskelister. Tjenesten har flere end 2 millioner danske brugere og indeholder over 3 millioner ønskelister med mere end 35 millioner ønsker. Vores ambition er at blive meget mere end det, og derfor har vi brug for at have dig med på rejsen. Inden for de næste måneder går Ønskeskyen 2.0 live i både Danmark og flere udenlandske markeder. Dette åbner op for mange flere muligheder og styrker vores position som en medieplatform med et enormt reach.
Med et nyt design og et nyt navn i udlandet satser vi på at overtage verdensherredømmet, når vi taler ønske- og huskelister. Men vi vil også være en personlig indkøbsassistent, som du kan bruge hele året til at holde styr på dine indkøb og købe, når prisen er bedst. Vi vil inspirere dig til at finde de produkter, du kan ønske dig, samt hvad du skal give dine kære.

Arbejdsplads

Da vi hele tiden bliver flere mennesker, flytter vi i marts 2023. Vi bliver dog på Østerbro og rykker tættere på Nordhavn Station til lækre og moderne lokaler. Her vil du arbejde i et energisk team, som arbejder både tæt og godt sammen.
Du vil referere direkte til Ønskeskyens Head of SME.
  • Daglig frokostordning
  • Pension
  • Privat sundhedsforsikring
  • Fredagsbar, sociale arrangementer og meget mere
Løn forhandles individuelt ud fra kompetencer og erfaring.

Stillingen er fuldtid, og arbejdspladsen er på vores nye kontor på Amerika Plads, Østerbro.

Ansøgningsfrist

Senest 31.1.2023
Ansøgninger behandles fortroligt, og samtaler vil blive afholdt løbende.

Opstart

6/3 2023 eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst vores Head of SME, Casper Schou Larsen, på mail: cs@onskeskyen.dk eller telefon +45 28430824.